Udvikling af de kommunikative kompetencer gennem NLP – artikel 2

Dette er den anden artikel i serien om hvordan NLP´s principper, værktøjer og metoder kan bruges til kompetenceudvikling. Som den første artikel handler også denne om de kommunikative kompetencer. Artiklerne skrives af Marianne Kjær, der er Master i Læreprocesser med speciale i kultur og læring, indehaver af konsulentfirmaet NewChoice og NLP Center Danmark.

------------------------------------

”Vi siger så meget, men hvad betyder det?”

I første artikel var der fokus på de mentale strukturer af menneskers oplevelser i form af Visuelle, Auditive eller Kinæstetiske repræsentationer og den indflydelse disse strukturer har på vores måde at kommunikere på. I denne artikel skal vi fortsat beskæftige os med strukturer, men denne gang sætter vi fokus på de sproglige mønstre der kan give os vigtig information om hvilken form for mening og betydning der er dannet.

Som leder, coach eller supervisor er formålet med at kommunikere med andre mennesker ofte at udvikle disse´s forståelse af en situation eller et problemområde. Det er derfor ikke ligegyldigt hvordan vi stiller spørgsmål og hvad vi spørger ind til. Når nogen for eksempel siger til os at noget er svært, så er det vigtigt at få afdækket hvad der gemmer sig bag denne udtalelse. Er det svært fordi det er nyt og uprøvet? Er det svært fordi personen ikke tror at han kan magte opgaven? Er det svært fordi det er kompliceret og i så fald hvad har personen så allerede forstået? Eller er det måske svært fordi personen tror at der gemmer sig endnu mere i opgaven end der faktisk gør? At noget er svært kan have mange meninger og betydninger. Vi må kunne spørge ind til det så vi kan få præciseret den aktuelle mening i stedet for bare at overhøre det, eller endnu værre, afvise det med en eller anden bemærkning om at det ikke er svært eller det nok skal gå.

Når vi kommunikerer med hinanden dannes der hele tiden en forskel mellem det der siges og det der menes. Vi vælger hvad vi vil sige og på hvilken måde vi vil sige det, men som bekendt er det langtfra altid et særligt bevidst valg. De fleste mennesker kender til oplevelser hvor man ville ønske at man kunne trække sine ord tilbage eller hvor man er meget omhyggelig med hvordan man får sagt et eller andet. I langt de fleste tilfælde kommunikerer vi imidlertid ikke særlig bevidst, men taler, spørger og svarer bare som vi har for vane eller som vi nu oplever situationen er til.

For os alle er det derfor af vital betydning for den fælles forståelse at vi bliver i stand til at lytte os frem til strukturen i andre menneskers meningsdannelse, så vi kan stille relevante præciserende spørgsmål, i stedet for at tro at vi ved hvad den anden tænker på og mener.

I NLP kaldes den model der kan hjælpe os med at udvikle denne kommunikative kompetence for - Metamodellen.

Metamodellen

Metamodellen er en kategorisering af hvordan vi sprogligt hhv. udelader, generaliserer eller forvrænger information. Når vi taler anvender vi som oftest et mix af mange sprogmønstre på en gang, så denne kategorisering skal kun betragtes som en hjælp til at lære hvordan man udfordrer disse mønstre med præciserende spørgsmål. Når man mestrer det, kan man glemme alt om de enkelte kategorier, deres underlige navne og til tider noget svære definitioner og bare lade det være en del af måden hvorpå man gør sig umage med at forstå hvad andre mener med det de siger.

Metamodellen er den første model der blev udviklet i NLP. Den er baseret på teorierne fra Transformational Grammar (TG) samt på studier af de sproglige mønstre som bl.a. familieterapeuten Virginia Satir anvendte. Det grundlæggende i modellen er 2 vigtige begrebssæt der er hentet fra Transformational Grammar. Det ene sæt er sprogets niveauer, der inddeles i en overfladestruktur (surface structure) og en dybdestruktur (deep structure). Det andet sæt er kategoriseringen af de processer der skaber forskellen mellem overflade- og dybdestruktur – Udeladelser Generaliseringer og Forvrængninger[1].

I overfladestrukturen præsenteres de faktiske ord, sætninger, nonverbale sprog og handlinger der er observerbare og som vi kan høre og se. I dybdestrukturen findes den fulde mening med en oplevelse.

De 3 universelle processer af udeladelser, generaliseringer og forvrængninger virker som generelle filtre på både vore oplevelser og vores udtryksformer, og de opererer i et tæt samspil med de øvrige filtre af social og individuel karakter, som vores opvækst og erfaringer har forsynet os med. Hver proces har deres eget specielle formål som kort kan beskrives sådan her:

Udeladelser:

Formålet med at udelade information er at bevare vores forstand. Hvis vi ikke udelod store mængder af den information vi modtager via sanseorganerne ville vi blive overfyldt og så forvirrede, at vi ikke ville være istand til at skabe fornuft eller mening i verden omkring os.

Interesse, nysgerrighed eller genkendelse er nogle af kriterierne for at information ikke udelades. Udtrykket ”det har jeg aldrig lagt mærke til før” siger en del om hvordan dette filter virker.

Generaliseringer:

Formålet med at generalisere er dels at omsætte de mange enkelte informationer vi får til større helheder der kan håndteres samtidigt. Men generaliseringer er også basis for al indlæring og vores dannelse af regler og overbevisninger – både hæmmende og støttende overbevisninger. Når vi generaliserer og bruger udtryk som altid og aldrig, udelukker vi samtidig muligheden for at noget kunne være anderledes og dermed chancen for at vi lærer noget og forandrer os. Man kan også sige at generaliseringer er et resultat af selve udeladelsesprocessen, idet kun de informationer der er ”mage til noget vi kender” kommer indenfor.

Forvrængninger:

Formålet med forvrængninger er at få informationen til at passe til vores egen opfattelse af virkeligheden her og nu. Forvrængninger er basis for alle former for kreativitet, dvs at skabe noget andet end det der er i virkeligheden. En ukendt lyd kan blive opfattet som farlig hvis vi ”tror” den er det og et bestemt mønster i skyerne kan vi få til at ligne et dyr eller måske et kendt ansigt. Når vi fortolker andre menneskers mening, eller når vi giver noget en betydning som vi faktisk ikke ved om er rigtigt, forvrænger vi de informationer der faktisk er til rådighed.

Disse 3 universelle processer skal ikke forstås som selvstændige processer der sker hver for sig, men nærmere som et samlet resultat af selve bearbejdningsprocessen. Kategoriseringen af de sproglige mønstre som NLP´s metamodel er et udtryk for, skal derfor også opfattes som et pædagogisk værktøj og ikke en endegyldig sandhed.

Sprogmønstrene

I gruppen af Udeladelser finder vi de mønstre hvor informationen bare er mangelfuld og hvor vi derfor har brug for at skaffe os noget mere information om hvad der tales om. Der kan være tale om at der mangler en præcis reference, der laves en sammenligning med nogen eller noget eller der bruges et uspecifikt ord. Med til denne gruppe hører også et begreb vi kalder Nominaliseringer, dvs. navneordsformen (tingsliggørelsen) for noget der egentlig er en proces som f.eks et ægteskab. Et ægteskab er ikke en ting men et begreb for en proces der involverer både flere mennesker, hændelser og tid. Når vi bruger nominaliseringer fastfryser vi på en måde alt dette indhold og der er brug for at få genskabt en bevidsthed om at der er tale om en proces.

I gruppen af Generaliseringer finder vi foruden de universelle generaliseringer som altid, aldrig, hele tiden osv. også modalverberne om mulighed eller nødvendighed. Det er her vi finder alle vore regler og normer og hvad vi tror vi er istand til. Med andre ord de overbevisninger vi har.

I gruppen af Forvrængninger finder vi tankelæsning eller fortolkninger, talemåder og normsættende udtalelser der anvendes uden klar bevidsthed om hvorvidt de også skal være gældende for en selv. De sidste to mønstre er måske de vigtigste at lægge mærke til. Når vi hører mennesker angive noget eller nogen udenfor dem selv som årsag til hvordan de selv reagerer eller føler, betyder det at de oplever deres egne reaktioner som en effekt af det der sker og som noget de ikke har indflydelse på. Det er derfor vigtigt at udfordre denne forståelse for at få personen til at tage ansvar for sine egne handlinger og reaktionsmønstre. Det er kun personen selv der kan vælge at gøre sig ked af det, vred eller glad. Det andre mennesker gør kan have en indflydelse på dette valg, men kan ikke forårsage eller styre valget i NLP´s opfattelse. Det sidste mønster handler om at en given hændelse tages som ”bevis” for en bestemt betydning eller mening (ofte om personen selv). Eksempelvis kan vi mene at chefen ikke kan lide os, og begrunde denne mening med at han/hun aldrig taler med os. Der kan jo være mange grunde til at chefen ikke taler med os, så derfor er det vigtigt at kunne høre disse måske forkerte ”lighedstegn” så beviset kan blive udfordret for sin brugbarhed eller duelighed som bevis.

Nedenfor er et overblik over modellen med de kategorier af sproglige mønstre vi anvender og en række eksempler på udtalelser og deres tilhørende relevante spørgsmål:

Filter / Sprogmønster	Beskrivelse	Eksempler	Spørgsmål	Effekt
Udeladelser				Skaffe mere information
Manglende reference	Hvem eller hvad der tales om mangler	Ledelsen er dum Det er for svært	Hvem i ledelsen er dum? Hvad er for svært?	Information om referencen
Sammenligninger	Hvem eller hvad der sammenlignes med mangler	Han er meget dygtigere.	Dygtigere end hvem? Dygtigere til hvad?	Bevidsthed om mening og betydning bag
Uspecifikke ord	Vage udtryk og formuleringer der mangler præcision, Elastikord	Det går for hurtigt. Det er svært.	Hvad mener du med for hurtigt? Hvordan svært?	Præcisere information og betydning
Nominaliseringer (tingsliggørelse)	Navneordsformen af noget der oprindeligt er en proces, info om processen mangler	Mødet, ægteskabet, situationen, projektet, undervisningen	Hvad skete der ved mødet, i situationen etc..?	Bevidsthed om hvad der sker i processen
Generaliseringer				Bearbejde grænser
Universelle generaliseringer	Ord der forudsætter et alt eller intet	Altid, aldrig, hele tiden, alting, ingenting, osv..	Altid? Aldrig? (Find evt. et modeksempel)	Ophæver generaliseringen
Modalverber	Ord der forudsætter at der er tale om hhv:
	1) Muligheder og valg	Kan / kan ikke, Muligt / umuligt	Hvordan ved du det?	Udfordrer overbevisningen
	2) Nødvendighed: et behov og en konsekvens	Skal, må, bør, nødt til, burde, skulle	Hvad sker der hvis…?	Bevidsthed om konsekvenser
Forvrængninger				Ændre betydning
Tankelæsning	Fortolkninger af andres adfærd og udtalelser uden angivelse af årsag til konklusionen	Jeg ved hvad du mener. Du tænker sikkert…. Du vil synes det er dumt	Hvordan ved du det? Hvad har jeg sagt/gjort som får dig til at tænke det?	Skaber bevidsthed om at der fortolkes
Manglende kilde	Talemåder og normsættende udtalelser, uden angivelse af hvem der mener det.	”Grønt er godt for øjnene”. ”Motion er sundt”. ”Børn skal i seng kl.8”	Hvem siger det? Gælder det også for dig?	Udfordring af grundlaget for overbevisningen
Årsag / Effekt	Skylden for egne handlinger /følelser tillægges andre / noget uden for en selv. A forårsager B	Du gør mig vred. Det er samfundets skyld. Det er din skyld.	Mener du at jeg styrer dine reaktioner?	Skaber ansvarlighed for egne reaktioner og handlinger
Kompleks ækvivalens (forkert lighedstegn)	Når en handling tages som bevis for f.eks. en holdning. A sættes lig med B	Chefen smiler aldrig til mig, han kan ikke lide mig.	Betyder det at han ville kunne lide dig hvis han smilte til dig?	Udfordrer bevisets duelighed som bevis

Øv dig langsomt

Måske skulle jeg lige her til sidst komme med en lille advarsel. Når man begynder at øve sig på dette her og stiller udfordrende og præciserende spørgsmål til alt hvad man hører, kan en samtale hurtigt udvikle sig til en slags forhør og det er jo ikke meningen. Så øv dig langsomt og varsomt.

At bevare den gode relation til sin samtalepartner er måske endnu vigtigere end at udfordre alle de mønstre man kan høre.

Marianne Kjær

NewChoice

---

[1] Henvisning til bogen Structure of magic